Skip to main content

Madsen, T.K. (2016). Kognitiv adfærdsterapi kombineret med fysisk træningsterapi til borgere med længerevarende generaliserede smerter: En systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse. Dissertation, Syddansk Universitet.

APA Citation

Madsen, T.K. (2016). Kognitiv adfærdsterapi kombineret med fysisk træningsterapi til borgere med længerevarende generaliserede smerter: En systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse. Thesis, Syddansk Universitet.

Publication Topic
ACT: Empirical
Other Third-Wave Therapies: Empirical
Publication Type
Dissertation
Language
Danish
Keyword(s)
CBT, ACT, fibromyalgia syndrom, metaanalyse
Abstract

Baggrund

Længerevarende generaliserede smerter (CWP) er en lidelse med ukendt ætiologi og med stor betydning for livskvaliteten. Effekten af kognitiv adfærdsterapi kombineret med fysisk træningsterapi (CBTxFTT) til CWP er ukendt.

Formål

At evaluere effekten af CBTxFTT til CWP ved behandlingsafslutning og ved ≥ 3 måneder efter behandlingsafslutning.

Søgemetoder

Søgning i Cochrane Central Register of Controlled Trials, MEDLINE, EMBASE, CINAHL, PsycINFO og SCOPUS i februar 2016 samt referencelistescreening.

Udvælgelseskriterier

Randomiserede kontrollerede studier (RCT’er) af CBTxFTT til voksne diagnosticeret med CWP eller fibromyalgia syndrom.

Indsamling og analyse af data

RCT-identifikation, dataudtræk og vurdering af risiko for bias blev foretaget af en person. Effekten blev estimeret med Hedges g og standardised mean difference (SMD) ud fra random-effects model. 

Hovedresultater

Fjorten studier med 744 patienter i CBTxFTT-grupper og 743 patienter i kontrolgrupper inkluderes. Ingen studier er uden risiko for bias. Kvaliteten af evidensen er meget lav til lav. Sammenlignet med kontrolgrupper findes CBTxFTT at reducere smerteintensitet med -0,79 (95 % konfidensinterval (KI) -1,19 til -0,39) ved behandlingsafslutning og med -0,36 (95 % KI -0,61 til -0,11) ved langvarig opfølgning; forbedre funktionssniveau med -0,66 (95 % CI - 1,27 til -0,06) ved behandlingsafslutning og med -0,49 (95 % KI -0,76 til -0,23) ved langvarig opfølgning; reducere træthedsniveau med 11,35 point (95 % KI 9,44 til 13,25) på en skala fra 8 til 56 ved behandlingsafslutning og med -0,56 (95 % KI -1,10 til -0,03) ved langsigtet opfølgning; og forbedring af sundhedsrelateret livskvalitet (HRQOL) med 11,78 point (95 % KI 9,82 til 13,73) på en skala fra 0 til 80 ved behandlingsafslutning og med 3,05 point (95 % KI 1,87 til 4,23) ved langsigtet opfølgning. Der er ingen statistisk signifikant forskel i frafald mellem CBTxFTT- og kontrolgruppe (relativ risiko 0,97, 95 % KI 0,932 til 1,004).

Konklusion

CBTxFTT er effektfuldt til at reducere vigtige symptomer og forbedre HRQOL for voksne med CWP i forhold til kontrolgruppe, men kvaliteten af evidensen er meget lav til lav.